Ægteskabskursus (27)28. - 30. november 2025
Kurset i november 2024 var fuldt booket og blev en succes. Vi gentager konceptet, men har taget hensyn til den deltagerevaluering, der blev foretaget. Så det næste bliver endnu bedre. Samtidig planlægger vi for en del 2, som bliver en forlængelse af det første kursus. Datoerne og nærmere oplysninger offentliggøres, efterhånden som planlægningen finder sted. Så hold øje og glæd jer - her er mulighed for en god investering i jeres ægteskab. Deltagere på del 1 vil modtage en mail, når programmet til del 2 er klar.
Herunder kan I se introduktionen til det netop afholdte kursus - teksten tilrettes, efterhånden som det nye kursus planlægges.
*****************************************
Genfind eller fasthold gnisten og forbindelsen i parforholdet - styrk kærligheden, kommunikationen og intimiteten jer imellem.
Velkommen til ægteskabsweekend på Virksund hvor der vil være undervisning ved Amanda Lagoni og Kristian Andersen, begge uddannede parterapeuter og sexologer.
Der vil være undervisning fredag aften og lørdag frem til kl. 15. Resten af weekenden vil der være god tid til at være sammen med sin ægtefælle og få rundet de tanker af, som er sat i gang.
Målgruppe: Ægtepar i alle aldre
Temaer: Livsfaser - lyst og lystforskelle - hvad vil det sige at elske? - kommunikation - forbundethed - kærlighed - seksualitet - sex når det er godt / når det er svært - og meget andet...
Undervisningen foregår i plenum - samtaler foregår parvis. Udover det vil der være god mad og fantastiske omgivelser til gåture. Der er lagt op til en weekend med forkælelse. Vil I have ekstra god tid sammen, er det muligt at komme allerede fra torsdag aften.
Tilmeld jer allerede nu, da der vil være begrænset antal pladser. Der er rabat ved tilmelding senest 31. august 2024.
Tilmelding åbner fredag den 8. marts 2024 kl. 1800.
Sidste frist søndag den 10. november 2024.
Rabat ved tilmelding senest 31. august 2024.