Området
Det er næsten ikke til at finde ord, der kan beskrive dette pragtfulde og smukt beliggende sted.
Virksund Kursuscenter ligger på en 25 tønder land stor naturgrund, som ligger ned til og langs med Hjarbæk fjord - en del af Limfjorden - med udsigt til Virksund dæmningen.
Stedet har en storslået udsigt ud over fjorden, og kigger man ud af vinduet om morgenen, så oplever man et helt fantastisk farvespil, når solen står op på den modsatte side fjorden og kaster sine gyldne stråler på den smukke udsigt over Hjarbæk fjord.
Det er et helt unikt område til afvikling af blandt andet teambuildings kurser - her er store græsarealer, skov, vand og strand. Her kan man sidde på en af de mange bænke og høre fuglefløjt og med store chancer for at se sælerne.