Velkommen på Senior- & Pensionistkursus, der hvert år finder sted i henholdsvis uge 11 (marts) og uge 37 (september).
Fælles for de to kurser er, at de begynder mandag, hvor der er ankomst og indkvartering fra kl. 14.00 og kaffe og velkomstsamvær kl. 15.00.
Kurserne slutter fredag, når vi i forlængelse af frokosten kl. 12.00 har fået sagt pænt farvel til hinanden.
På hvert kursus er der som hovedregel fire gennemgående bibeltimer og nadvergudstjeneste tirsdag aften.
Øvrige timer/emner varierer fra gang til gang.
Torsdag er der fest (forårsfest i marts og sensommerfest i september), der begynder med festmiddag og efterfølgende samling i mødesalen, hvor programmet afhænger af, hvem der medvirker/hvem der kommer.
Ved aftenkaffen torsdag er der også udtrækning af gevinster på de i ugens løb solgte lodsedler, hvor langt hovedparten af gevinsterne plejer at være foræret til formålet af deltagerne.
Forskellen på kurserne er, at hvor der i marts som hovedregel er indkvartering på centret, hvor alle værelser har eget toilet og bad, så er man i september velkommen til at medbringe og bo i egen campingvogn.
I september er der onsdag eftermiddag altid en udflugt, som der betales særskilt for.
De aktuelle priser, hvor værelserne 1 - 23 (L) er større end værelserne 39 - 47 (S) er sådan her:
Enkeltværelse (S) kr. 2.600
Dobbeltværelse (S) kr. 3.800
Enkeltværelse (L) kr. 3.000
Dobbeltværelse (L) kr. 4.200
Bor i egen campingvogn (september) pr. person kr. 1.500
Leje af sengelinned og 2 håndklæder kr. 150
Linned, håndklæde og opredt seng kr. 300
Der er dyner og puder på samtlige værelser. Alle priser er med fuld kost og logi.
Her på siden vil der fortløbende blive informeret om, hvem der medvirker ved kommende kurser, ligesom yderlige oplysninger vil blive bragt så snart, de foreligger.
Kurserne planlægges af et udvalg bestående af
Inger & Gunnar Riis Jensen, Herning
Lissi & Kaj Jørgensen, Silkeborg
Margit & Helmer Olsen, Tarm
Spørgsmål til kommende kurser - og også tilmelding - kan ske til kursusvalget på telefon
97 12 74 62, eller mail: kursusudvalget@outlook.dk
Korte omtaler af kommende Senior- & Pensionistkurser.
Efterhånden som flere og flere aftaler med medvirkende bliver indgået, vil de blive tilføjet
7. - 11. september 2020
Bibeltimer m.m. v/Elsa & Knud Henning Hansen, Bølshavn, Bornholm.
Knud Henning Hansen har været præst og provst ved Østerlars og Gudhjem kirker fra 1985 til 2009, hvor Elsa samtidig har været kirkesanger. Knud holder timer med emnerne ”Kristen omsorg i Bibelen og i dag”, ”Abraham – et liv i troslydighed”, ”Helligåndens virke i frelseshistorien og i troslivet” samt ”Profetisk forkyndelse i dag”. Desuden står han for nadvergudstjenesten tirsdag aften.
Elsa holder en time med emnet ”Luthers Käthe” og sammen står de for ”Sensommerfesten” som en sangaften.
15. - 19. marts 2021
Bibeltimer m.m. v/Ole Andersen, Frederikssund.
Ole Andersen har siden 1991 været ansat i Ordet & Israel, hvor han nu er generalsekretær
13. - 17. september 2021
Bibeltimer m.m. v/ Udviklingskonsulent Carsten Skovgaard-Holm, Helsinge. Carsten har været ansat i LM siden 1991, og har blandt andet været afdelingssekretær på Bornholm 1991-1994, Redaktør af avisen ”Tro & Mission” 1994-2007, Landssekretær 2007-2010, National chef 2010-2012, samt Vicegeneralsekretær og Missionsleder 2012-2020.